Velkommen til NORDIAN

June 7, 2024
2 min

Hos NORDIAN har vi en vision om at skabe et Danmark, hvor transport aldrig er en bekymring uanset hvilke behov du måtte have.

I mere end et årti har vi specialiseret os i at yde fantastisk service og sikre en behagelig kørsel til vores medborgere i samfundet.

Hvem er NORDIAN?

NORDIAN er Danmarks førende trafikselskab inden for Flextrafik, med enestående ekspertise i persontransport af borgere i den offentlige og halvoffentlige sektor. Vi lægger stor vægt på sikkerhed, professionalisme og omsorg. Chaufførerne er NORDIANs ansigt udadtil, og de spiller en afgørende rolle i at sikre, at vores medborgere får en tryg og behagelig rejseoplevelse.

NORDIAN blev skabt som en reaktion på det stigma, der ofte var forbundet med at være flextrafikchauffør. Vi ønskede at være en organisation, hvor chauffører kunne være stolte af deres arbejde, fokusere på kvalitet og stræbe efter at blive de bedste inden for deres felt.

“Jeg så potentiale i at skabe en stærk organisation i et marked, der ellers er meget fragmenteret. Vi ville lave en samlende organisation, som chauffører kan være stolte af. NORDIAN var en unik mulighed, jeg var nødt til at starte og udforske”


- Ayman Hawaili, CEO og medstifter af NORDIAN.

I dag består NORDIAN af 130 professionelle chauffører, der løbende modtager uddannelse og træning bl.a. gennem NORDIAN academy for konstant at holde sig opdateret på deres profession og dermed fortsætte med at levere høj kvalitet til deres medborgere i samfundet.

NORDIAN tilbyder også kørsel til private og virksomheder. Gennem vores bookingportal er det muligt at modtage et skræddersyet tilbud til jeres næste tur. Vi supporterer alt fra konfirmationer og bryllupper til festivaler, konferencer og møder på farten. Vi er klar til hver eneste opgave!

Book en minibus

Hvad siger vores chauffører?

"Det bedste ved jobbet som chauffør er simpelthen at se alle de glade kunder,
når du kommer og henter og bringer dem." - Zarline, chauffør hos NORDIAN.

"Det bedste ved NORDIAN er mine arbejdskollegaer, min chef og vores driftsledere.
Hvis vi har brug for hjælp er kontoret altid klar!" - Hikmet, chauffør hos NORDIAN.

Vil du være en del af Teamet?

Hvis du kan se dig selv i NORDIANs værdier og ønsker at bidrage til vores vision, så er du måske vores næste chauffør. Vi søger løbende nye dygtige chauffører, der vil være med til at udvikle NORDIAN og øge mobiliteten i samfundet.

Kontakt os ved at klikke på linket nedenfor 💚

Bliv chauffør hos NORDIAN

Du vil som chauffør hos NORDIAN have mulighed for at være med til at præge dine egne arbejdstider og arbejdsomgivelser. Derfor er jobbet både for dig, der trives med faste rammer og arbejdstider, men også for dig, der bedre kan lide en mere varieret og alsidig hverdag.

Del dette opslag